Hvad er en Andagt?

En andagt kan være mange ting. Men mest af alt er det Guds ord til hver en dag! Det betyder dog ikke at man ikke kan finde en form for andagt i Bibelen. Men andagter er skrevet decideret til en stille tænkepause i dagens løb, og det er derfor godt at starte dagen med en andagt, som en god start på dagen. For man opdager hurtigt, at når man fordyber sig i sin andagt som en start på dagen - og når man mange gange slutter aftenen af med en andagt - lever man tættere på Herren.


Her bruger man tid med ordet, som er skarpere end noget tveægget sværd og skærer gennem marv og ben. Og Guds ord gør levende.

Så for nogle mennesker er andagten utrolig vigtig, og for andre igen bare noget hyggeligt man kan læse, hvis man ikke har andet at lave, eller ikke ved, hvordan man skal læse i sin Bibel.
Andagten kan også give inspiration til det, som dagen kommer til at handle om, og det som muligvis kommer til at ske i løbet af den dag.

Men hvorfor hedder det egentlig andagt? Det gør det, fordi det kommer af det tyske ord Andacht eller andenken som oversat betyder at tænke på, grunde over.Og det er jo netop det man gør med en andagt, man læser den, og så tænker man over det, man læser, eller man kan sige at man grunder over den. Igennem dagens andagt taler Herren ofte til os, og hvem ved hvad han vil sige til os på netop denne dag?

Andagter har eksisteret langt tilbage i tiden, og er helt sikkert inspireret af menneskers møde og nærvær med Herren, og derfor ønsker disse mennesker at skrive og dele disse andagter, så de kan nå menneskers hjerte og forandre dem.

Her har mennesker været ledt af Guds Ånd, som er Helligånden, skrevet det, som står deres hjerte nær. Andagter er ligesom Bibelen også er ledt af Guds Ånd og skrevet af mennesker, som blev ledt af Guds ånd.

Ofte bliver der også brugt skriftsteder i andagten, som man kan gå ind og slå op, og som går dybere med ordet end andagten gør. Det er for at man overordnet skal kunne forstå betydningen i andagten og ikke bare som et lille stykke visdom man læser, men at det må gå dybt i en, og at man må grunde over ordet.

Her i vores menighed, bruger vi en andagt, som er præget af tidens Hellige,dem som har været forbilleder for os og som virkelig har alt på det rene i deres liv. Og hvordan kan vi vide, hvad der er rigtigt og forkert? Det kan jo lyde så fantastisk det man læser mange steder.
Jo det kan vi fordi vi altid prøver at holde os til Guds ord, som er sandheden, vejen og livet, og her kan vi ikke gå galt i byen, men vi kan glæde os over de dejlige andagter hver evig eneste dag, og tænke og grunde over dem.

En andagt er derfor ikke bare en andagt. Den skal vælges ud fra, at en andagt skal være værd at grunde over og give stof til eftertanke i hele den dag, som ligger foran dig.

Derfor er dagens andagt udvalgt til dig med stor omhu. Der er en frisk andagt til dig hver eneste dag året rundt.

 

tro på gud